Mariane Josefsen
Eventyrlig, livsklog og frimodig
Mariane er blandt de bedste fortællere herhjemme - og med jysk sindighed og et skarpt øje på virkeligheden derude - tryllebinder hun voksne, unge, skolebørn og mindre børn med sine historier. Repertoiret er et bredt udsnit af egne underfundige historier om livet blandet med filosofiske, sjove, sørgelige og eventyrlige historier fra hele verden.
Som underviser i fortællekunst er Mariane en modig, ligeværdig og ligefrem kapacitet, som skaber god stemning og får mennesker til at gøre ting, de ikke havde drømt om, at de turde. Hun har undervist: bibliotekarer, lærere, pædagoger, sundhedspersonale, spejderledere, pædagogassistentelever, børn og unge. Mariane har en værktøjskasse fuld af erfaring og gode ideer og sætter pris på, sammen med arrangøren, at finde en præcis indgangsvinkel for arrangementet.
Mariane er oprindeligt uddannet boghandler, sygehjælper, psykoterapeut og pædagog. Siden 1999 har hun været historiefortæller og deltaget aktivt i fortællemiljøet i Danmark bl.a. som:
Formand for Byens Fortællere 2004 - 2006
Fortæller på Rigshospitalet fra 2001 – 2010
Medarrangør af cafefortællinger på Cafe Mandela på Vesterbro 2002 - 2205
Medudvikler af ” Historieterrinen” - et serveringssted for sultne kvindesjæle.
Udvikler af børnefortælleprojektet ”Historieranker”
Fortalt i Eu - Projekt med fortællinger i 6 europæiske lufthavne.
Fortalt for familier og børn på Farmleigh i Dublin.
Tilbagevendende workshops for arabiske børn i Syrien i samarbejde med Det Danske Hus i Damaskus.
Initiativtager til ”Story Event” - en fortællegruppe der eksperimenterer med fortællinger i byrummet.
Foto: Linda Hansen