Hvorfor kursus i historiefortælling?

Hvorfor mig?

BestTellers kurser er et unikt kursustilbud i Danmark. Vi henvender os til dem der vil skille sig ud fra mængden og ikke kun udlægge fakta, men kommunikere værdier.

Til dem der vil være mere underholdende, professionelle og karismatiske når de taler.

Til dem der døjer med nervøsitet, og godt vil føle sig mere hjemme når de skal tale til en forsamling.

BestTellers kurser henvender sig til alle dem der oplever at deres budskab ikke trænger igennem. BestTellers arbejder med historiefortælling, som et redskab til at effektivisere mundtlig kommunikation. Med historiefortælling har du en enestående mulighed for at skabe forståelse og interesse for det du siger samtidig med, at du vil virke, som en karismatisk og spændende person.

Historiefortælling kan på den måde bruges til at motivere hvad enten du er lærer og skal have eleverne til at høre efter eller du er leder og skal have kommunikeret nye værdier i forhold til ændringer på din arbejdsplads. Historiefortælling kan også bruges til at formidle ømtålelige, kedelige eller komplekse sager så det trænger igennem, klart og tydeligt. Det skyldes at den menneskelige hjerne husker bedre når der formidles i fortællinger.

Med historiefortælling kan du opbygge tillid mellem dig og dine tilhørerne. Du kan bygge bro mellem de misforståelser der er mellem jer. Historier er et fælles grundlag for alle mennesker; det er et fælles sprog som alle forstår. Derfor kan historiefortælling bruges til at skabe forståelse på tværs af grupper og er en måde vi kan tale om de ting som vi ellers ikke får sagt.

Vores kurser er baseret på øvelser med personlig feedback. Du får at vide hvad du er god til og hvordan du kan blive bedre. I sidste ende handler det om at du går herfra med erfaringer, der gør at du glæder dig til din næste tale, og at du går derfra med en god fornemmelse i maven.

På BestTellers lærer du:

  • at finde den gode historie. Vi træner dig i at kunne aflevere den i et levende og varieret sprog, som har netop dit udtryk, hvad enten du er fra erhvervslivet, underviser, formidler, er politiker, i mediebranchen eller blot drømmer om at fortælle gode historier.
  • at lægge nevøsiteten bag dig. At blive bevidst om dig selv og tilhørerne når du taler og få redskaber til at være styrende og formidle dit budskab på en spændende og vedkommende måde.
  • at bygge historier op i et forløb tæt vævet sammen af velgennemprøvede teknikker og solid underviser-erfaring.

Hvis man ikke før har arbejdet med historiefortælling anbefaler vi modul I og II. Læs mere her.